030176.com : The Life of Mads Kristensen

Forretning er ret simpelt

Thu, 02 Jul 2009 00:52:00 -0700

Det handler om at få flere penge i kassen, end man bruger. Hvor svært er det at forstå? Jeg spørger, fordi jeg i går på Facebook var involveret i en ret heftig diskussion. Udgangspunktet var en hel del menneskers ærgrelse over, at både gourmet-restauranten Geranium og modevirksomheden Baum und Pferdgarten er blevet ofre for finanskrisen. Én ønskede finanskrisen hen, hvor peberet gror, så livet ikke ville blive taget af alle de gode initiativer. Og det var her, jeg fik lyst til at bryde ind. For uanset hvor godt et initiativ er, er det ikke en forretning, før det kan løbe rundt og stå på egne ben. I min terminologi er en virksomhed, der er afhængig af massive kapitalindsprøjtninger for at forblive ‘in business’ ikke en forretning men mere et slags filantropisk hobbyprojekt, der forlader sig helt og fuldt på pengefolkenes nåde. Groft sagt måske men ikke desto mindre rigtigt. Geranium virker som sådan et projekt, mens det er mere tvivlsomt, hvad Baum und Pferdgarten er. Uanset hvad så tager finanskrisen livet af mange virksomheder, som måske aldrig havde det store at stå imod med. Som var afhængig af den fundamentale uligevægtssituation, det er, når bøgernes underskud dækkes med en check fra enten en velgører eller fra nye investorer i form af en kapitaludvidelse. Og set med mine øjne er det egentlig godt. Jeg tror ikke, der er noget i vejen for, at vi kommer tilbage til udgangspunktet og fokuserer på ting, der har virkelig værdi og som derfor også kan hente sin pris hjem næsten uanset konjunkturerne. For når virksomheder går ned, er det typisk også fordi efterspørgslen efter deres produkter enten ikke er stor nok eller bare slet ikke er der. Det er også ren forretnings-ABC og burde derfor også være simpelt. Så hvordan det kan blive ved med at komme bag på folk er mig en evindelig gåde.

Spanair #fail #fail and #fail again!!!

Wed, 01 Jul 2009 16:55:00 -0700

Det er vel ikke forbudt at tænke selv?

Wed, 01 Jul 2009 09:16:00 -0700

Hvor er det dog efterhånden ofte, man falder over historier om kunder, der føler sig snydt af deres bank til at foretage investeringer, der set i bagklogskabens ulideligt klare lys har vist sig at være ualmindeligt tåbelige. Der går næsten ikke en dag uden en ny historie. Jeg er slet ikke i tvivl om, at bankerne har haft alt for megen fart på og har haft en incitamentsstruktur fra bund til top, der gjorde, at spekulative produkter blev langet over disken til folk, der enten ikke havde brug for dem eller - værre endnu - aldrig burde have haft dem. Men når det er sagt, er det vel heller ikke forbudt at tænke selv? Hvorfor er det, at danskere - eller alle andre nationaliteter for den sags skyld - tror på, at alle kan blive millionærer over night? At vi alle kan blive rige og leve i sus og dus til vores verdens ende, selvom vi har en indkomst, der slet slet ikke berettiger til det? Hvorfor er det, vi tror, at verden bare bliver rigere og rigere, og at der tilsyneladende altid vil være nogle, der vil være med til stort set bare at forære os penge? Naturligvis er det trist, når nogle mister formuer. Men de skulle slet ikke have spillet til at begynde med. Jeg nægter at tro, at der er ret mange, der er blevet decideret snydt, hvor de virkelig har tænkt sig om og fået klokkeklare forsikringer for, at det var helt bundsolide, konservative investeringer, de foretog. Nej, de mennesker, der foretog disse investeringer, vidste et eller andet sted i deres baghoveder godt, at de gamblede for at få et afkast - for at få del i den tilsyneladende grænseløse rigdom. De tabte. Og må leve med tabet.

Bombe under Skat?

Wed, 01 Jul 2009 08:48:00 -0700

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har det svært med diverse hjælpepakker. For selvom jeg sagtens kan se det fornuftige i på den korte bane at gøre noget for at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner, der af forskellige årsager er klemte af den økonomiske krise, er min frygt for de langsigtede konsekvenser for os allesammen større. F.eks. skal penge, staten pumper ud i samfundet til forbrug, betales tilbage på et tidspunkt. Ergo ender vi alle med en regning. Det er logik for burhøns. Resultatet af det kan meget vel ende med at blive en væsentlig højere rente, som så igen vil straffe alle dem, der sidder med variable lån i dag, og som måske kun lige har til at dække de nuværende omkostning, og som derfor vil blive ramt ekstra hårdt, når renten stiger. Så det er den onde spiral. Og så er der Skat. Skat der har givet virksomheder forlænget frist til at indbetale moms og skat for at hjælpe virksomhedernes likviditet. En nobel tanke. Men når den samlede kredit fra skattefars side er på 61,4 mia kroner, og der ikke er nogen garanti for, at virksomhederne rent faktisk kan betale, når kreditten udløber, kan jeg i hvert fald godt blive en anelse bange. Hvorfor? Fordi det vi reelt set gør er, at vi skubber en kæmpe lort foran os. Og når man gør den slags, kommer der nyt snavs til bunken undervejs, så den samlede dynge bare bliver større og større. Og det er præcis derfor, der på mange måder er større ræson i at tage skraldet nu og tage de tab, der kommer, end at øge de fremtidige tab. Om den tanke overhovedet har strejfet politikerne, skal jeg lade være usagt. Men når man begynder at gamble med skatteindtægterne, bør man være ekstra forsigtig og virkelig tænke sig om ikke bare én men mindst nogle ekstra gange. Også selvom man i sidste ende måske mest frygter for taburettens fremtid ved at træffe de nødvendige men hårde beslutninger.

Kampagne for unaturlig fedme

Wed, 01 Jul 2009 08:33:00 -0700

Dove fik for nogle år siden stor opmærksomhed med deres kampagne fokuseret omkring naturlig skønhed. Det var - i hvert fald for en stund - en måde at gøre op med det noget forskruede billede af hele skønhedsindustrien på. Tænk hvis McDonalds gjorde det samme og viste nogle af de kunder, der rent faktisk ofte frekventerer en af kædens mange butikker? Hvor anderledes ‘in-your-face’-agtigt kunne det ikke lige blive? Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg i Barcelona’s lufthavn brød et ellers helligt princip og købte mig en Big Mac som en slags dårlig undskyldning for aftensmad inden en lang flyvetur hjem. For nej, jeg spiser aldrig McDonald’s mad længere. Og det tog mig ikke to sekunder at minde mig selv om, hvorfor da jeg kiggede rundt og så dem, der sad omkring og hældte burgere i bæret. For nøj hvor er de store. Eller sagt lige ud: Smælder fede. I denne tid hvor åbenhed og transparens ser ud til at være det nye sort i visse kredse, ville det være fedt, om McDonald’s turde kommunikere sandheden og være sig sin rolle i fedme-epidemien bevidst. Måske man ligefrem kunne bruge det til et stærkere push mod sundere alternativer, der stadig ville kunne drive profit i McDonald’s kasser? Bare en tanke.

Først Joost, så brand channels

Wed, 01 Jul 2009 08:04:00 -0700

Joost, den meget hypede videotjeneste, har det rigtig skidt. Om Malik har på GigaOM nogle rigtig gode argumenter for, hvorfor det, der så ud til at skulle blive Skype-drengenes næste guldæg, indtil videre mere ligner et knust æg på varm asfalt. Men det er i kommentarerne, man for alvor begynder at spekulere over grundene. Og en af dem, der dukker op igen og igen er manglen på ordentligt indhold. Som en af kommentar-skriverne ganske rigtigt pointerer, er der ganske enkelt ikke noget stort marked for andet end meget mainstream indhold. Og det får mig så til at tænke på en anden ting, der bliver meget hype’t nu: Brand channels. Altså idéen om, at virksomheder skal have deres egne tv-kanaler på nettet, hvor de kan udgive deres eget indhold, som folk så kan sidde og se, når de vil. Hvorfor tænker jeg på brand channels i samme åndedrag som Joost? Jo, fordi jeg sidder med en fornemmelse af, at brand channels kommer til at gå nøjagtig samme vej. Jeg kan nemlig ikke se nogen grund til at beskæftige mig med Jyske Banks web-tv f.eks. I hvert fald ikke det om banken selv, hvilket de også har erkendt ved bl.a. at ville sende fra Skanderborg Festivalen for at skabe mere trafik til deres site. Nicher tænder bare ikke så meget. Carlsbergs Partofthegame.tv er vist heller ikke nogen overvældende succes endnu. For mig at se er fidusen i brand channels indtil videre hos dem, der formår at sælge det ind til virksomhederne som værende noget uundværligt. Jeg tvivler på brand channels som noget selvstændig profitcenter hverken direkte eller indirekte, men jeg vil da meget gerne bevises forkert på den.

blogs: Checklist for success http://tinyurl.com/mbrs8e

Wed, 01 Jul 2009 07:31:00 -0700

Giv medierne til bankerne

Wed, 01 Jul 2009 07:28:00 -0700

Jeg har næsten svært ved at vente på, at bankerne skal til og drive medier herhjemme. I USA gør de det mere eller mindre allerede, og for mig at se er Mecom godt på vej med sine evindelige udfordringer med at refinanciere gæld og skaffe ny likviditet. Gad vide hvornår JP/Politiken og andre danske medievirksomheder følger efter? Hvorfor er jeg så så forventningsfuld over at få Peter Straarup og lignende til at drive medievirksomhed? Fordi det én gang for alle vil dræbe romantiken over en forretningsmodel, der bare ikke hænger sammen i den virkelige verden. Bankfolkene skal med deres kuglerammer nok få selv de mindst talentfulde journalister til at flygte over hals og hovede og i stedet gå ud og skabe en underskov af nye medier med mere eller mindre kreative finansieringsformer. Bankfolkenes indtog kan dermed indirekte blive det bedste, der nogensinde er sket for kreativiteten indenfor mediebranchen. Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret med til et frokostmøde med David Weinberger - en af forfatterne bag The Cluetrain Manifesto, der vel er noget af det tætteste, man kommer på en Online Bibel. Hans pointe omkring medierne var, at den virtuelle verden endegyldigt har fastsat det rigtige prisniveau for annonceplads, fordi man jo online kan måle alt. Om han helt har ret, er jeg i tvivl om, men pointen var i hvert fald den rigtige, at de gamle mediers forretningsmodeller fra tiden før online ganske enkelt ikke har nogen gang på jord mere. Og hvorfor så ikke få det slået fast én gang for alle, så vi alle kan komme videre. De mediefolk, der vil begræde udviklingen, vil komme tilbage med nye online projekter eller andre former for medieudgivelser, der har en fornuftig forretningsmodel. Hvorfor? Fordi de er så meget mediefolk, at de ganske enkelt ikke kan lade være med at publicere og udkomme. De andre, dem der falder? Kommer vi overhovedet til at savne dem?

Checklist for success

Wed, 01 Jul 2009 06:35:00 -0700

Going online there are so many different things you can do and build, which add value to whatever audience it is, you’re looking to serve. But even so there are still some ground rules for getting to that success, which would be valuable - and cost saving - for you to observe. ReadWriteWeb recently compiled a list of things you need to consider in order to build an insanely great web service. My argument would be that the list really fits on a lot of other stuff as well, so do yourself a favour and check it out. And make sure you comply with the advice given - because they are so true.

Privatlivets grænse

Fri, 26 Jun 2009 08:25:00 -0700

Mark Sanford. Sig navnet og enhver amerikaner ved, hvad du taler om: Guvernøren fra South Carolina, der forsvandt i flere dage - efter sigende ud på en længere hiking tur - for i stedet at tage til Argentina og besøge sin elskerinde. En af de pikante detaljer ved hele affæren er, at guvernørens email udvekslinger med elskerinden er blevet offentliggjort. Og det rigtig pikante er, at det ifølge The Daily Beast er nøjagtig de samme personer, der nu sidder og svælger i guvernørens emails, som ellers er bannerførere for ethvert menneskes ret til et privatliv. Dobbeltmoral eller hvad? Spørgsmålet er interessant. Umiddelbart kan man sige, at så snart nogle pynter sig med gyldne kæder, bliver deres privatliv også interessant for en større kreds. For vi vil gerne have, at vores ledere er mennesker, som befinder sig på om ikke dydens smalle sti så dog trods alt ikke har alt for mange levende skeletter i skabene. Men der er alligevel endnu et interessant tvist. For har det nogen betydning, hvilken politisk observans den politiker, der kommer igennem mediemøllen, har? Når fortalerne for beskyttelse af privatlivets fred kraftigt kritiserede tidl. præsident Bush’s mange antiterror-love og deres betydning for den enkeltes retssikkerhed, og nu åbenlyst svælger i en anden republikaners skandale, er det så et politiske vendetta mere end noget andet? Bliver det for farvet? Jeg kommer altid til at tænke på det i forbindelse med vores egne yderfløje herhjemme, hvor især den yderste venstrefløj er meget gode til at spille ‘anti-tolerance’ kortet overfor den yderste højrefløj, men som vel i virkeligheden gør sig skyldig i nøjagtig den samme forseelse bare med modsat fortegn? Tænk lidt over det. Er der ikke noget om det? Dybest set er der vel ingen fløje, der har patent på sandheden, uanset hvordan de vender og drejer den. Sandheden bør i mit hoved ligge et eller andet sted omkring midten, hvor man formår at hæve sig over de simple stereotyper og betragte det lidt større billede mere eller mindre fordomsfrit og med et åbent sind.

Dræbte publikum Michael Jackson?

Fri, 26 Jun 2009 07:45:00 -0700

Siden pop-kongen Michael Jacksons pludselige død i går er der naturligvis spekuleret en hel del i, hvad han døde af? Og jeg vil da ikke holde mig tilbage fra at bidrage til spekulationerne. Enhver der har fulgt bare lidt med de senere år, kunne ikke være i tvivl om, at Michael Jackson havde massive udfordringer med stort set alt her i livet. Han var dømt væk, ude, færdig indtil flere gange. Indtil han ‘genopstod’ og pludselig tog på en turné, der skulle være den mest indbringende enkeltbegivenhed nogensinde. Tal lige om pres. Pres fra fans, pres fra branchen - og ikke mindst pres fra de kreditorer, der utvivlsomt har været en del af med Jacksons stratosfærisk berygtede megaforbrug. Ville det være for langt ude, hvis Jackson simpelthen havde presset sig selv for hårdt for at nå at blive klar til de første koncerter i London og derfor endte med at betale prisen? Ikke til at sige. Men tanken er i det mindste nærliggende.

Stop de farlige tanker

Fri, 26 Jun 2009 07:32:00 -0700

Der er mange, der gør sig lange og mange overvejelser om, hvordan man kan skabe nogle nye forretningsmodeller, der kan redde diverse aviser fra at lide en mere eller mindre langsom død. Og ind imellem er der idéer, som er fuldstændig tåbelige. Som den af Richard Posner: Expanding copyright law to bar online access to copyrighted materials without the copyright holder’s consent, or to bar linking to or paraphrasing copyrighted materials without the copyright holder’s consent, might be necessary to keep free riding on content financed by online newspapers from so impairing the incentive to create costly news-gathering operations that news services like Reuters and the Associated Press would become the only professional, nongovernmental sources of news and opinion. Med andre ord: Giv medieselskaberne en ret til at retsforfølge enhver, der så meget som linker til deres indhold. Det skal nok få dem til at holde op. Men tror vi på det? Hvad skete der for musikindustrien, der havde samme mulighed? De tabte til fildelerne om ikke i ét definitivt slag så dog over tid, og der voksede langsomt alternative modeller for indkøb af musik op, som selv mange fildelere synes er fair. Og hvad er det lige, der forhindrer medierne i bare at undlade at lægge deres indhold ud, så ingen kan kopiere det? Absolut intet. Der er med andre ord slet ikke brug for en sådan stramning af lovgivningen. Men lur mig om der ikke rundt omkring sidder nogle tosser, for hvem en sådan lovgivning og muligheden for at tilbringe al sin tid i retssale er virkelig saliggørende. Den sidste idiot er ikke født endnu. (via Jeff Jarvis)

Retweeting @jeffjarvis: Daughter: "There were computers before the Internet? What's the point?" LOL!

Fri, 26 Jun 2009 07:26:00 -0700

@kamper7 We sure will. R.I.P.

Fri, 26 Jun 2009 06:21:00 -0700

Mig, mig, mig

Fri, 26 Jun 2009 01:47:00 -0700

Bare en lille note for at informere om, at de mere private dele af mads-k.com fra og med dags dato flytter til mig.mads-k.com, så de ikke forstyrrer billedet af den faglige diskussion om digitale medier og samfundsudviklingen som sådan, som er det der her på siden virkelig har min store interesse. Mig.mads-k.com er samtidig mit første forsøg med Posterous, der virker som en meget sjov og enkel platform for kommunikation. Tjek det nye site løbende, hvis du vil. Lad være, hvis det rager dig en høstblomst. Det er helt ok med mig.

@nitoen What did you win? ;-)

Fri, 26 Jun 2009 01:44:00 -0700

@Funzafunza Notesbøger er det nye sort - især Moleskine...

Fri, 26 Jun 2009 01:41:00 -0700

@Sofus How?

Fri, 26 Jun 2009 01:40:00 -0700

Styr din Facebook

Fri, 26 Jun 2009 00:10:00 -0700

Facebook er i færd med at rulle en ny feature ud, der lader dig bestemme præcist, hvem du deler statusopdateringer, billeder, links m.m. med. Så snart vil det være en saga blot at sidde og overveje, om du nu også virkelig vil have det billede fra den vilde tur i byen til at flyde rundt blandt alle dine kontakter på Facebook. Skønt, ikke? Personligt ved jeg ikke rigtigt, hvor meget jeg tror på det. For jeg synes, det komplicerer ting. Indrømmet; jeg opdaterer rigtig ofte min status, fordi jeg gør det via min Twitter-konto. Det er nemt, enkelt - og fremfor alt hurtigt. Jeg har ikke brug for at kunne segmentere mine updates mod specifikke individer. Jeg tænker mig om, inden jeg poster, og skal jeg bruge nogle enkelte personer til noget, sender jeg dem en mail eller en SMS. Men for andre vil det sikkert være rigtig godt - forudsat altså at de vælger rigtigt. For jeg kan lige se for mig, at man kommer til at dele de kompromitterende billeder med chefen i stedet for til de nærmeste venner, bare fordi man vælger den forkerte kontaktgruppe på listen. Tro mig, det kommer til at ske. Og hvor bliver det dog sjovt…

Love the concept of a Disney netbook for the kids. Just proves that you can be innovative even if you're a dinosaur - http://snurl.com/kwq54

Fri, 26 Jun 2009 00:04:00 -0700