030176.com : The Life of Mads Kristensen

Det handler om at få flere penge i kassen, end man bruger. Hvor svært er det at forstå? Jeg spørger, fordi jeg i går på Facebook var involveret i en ret heftig diskussion. Udgangspunktet var en hel del menneskers ærgrelse over, at både gourmet-restauranten Geranium og modevirksomheden Baum und Pferdgarten er blevet ofre for finanskrisen. Én ønskede finanskrisen hen, hvor peberet gror, så livet ikke ville blive taget af alle de gode initiativer. Og det var her, jeg fik lyst til at bryde ind. For uanset hvor godt et initiativ er, er det ikke en forretning, før det kan løbe rundt og stå på egne ben. I min terminologi er en virksomhed, der er afhængig af massive kapitalindsprøjtninger for at forblive ‘in business’ ikke en forretning men mere et slags filantropisk hobbyprojekt, der forlader sig helt og fuldt på pengefolkenes nåde. Groft sagt måske men ikke desto mindre rigtigt. Geranium virker som sådan et projekt, mens det er mere tvivlsomt, hvad Baum und Pferdgarten er. Uanset hvad så tager finanskrisen livet af mange virksomheder, som måske aldrig havde det store at stå imod med. Som var afhængig af den fundamentale uligevægtssituation, det er, når bøgernes underskud dækkes med en check fra enten en velgører eller fra nye investorer i form af en kapitaludvidelse. Og set med mine øjne er det egentlig godt. Jeg tror ikke, der er noget i vejen for, at vi kommer tilbage til udgangspunktet og fokuserer på ting, der har virkelig værdi og som derfor også kan hente sin pris hjem næsten uanset konjunkturerne. For når virksomheder går ned, er det typisk også fordi efterspørgslen efter deres produkter enten ikke er stor nok eller bare slet ikke er der. Det er også ren forretnings-ABC og burde derfor også være simpelt. Så hvordan det kan blive ved med at komme bag på folk er mig en evindelig gåde.