030176.com : The Life of Mads Kristensen

Er der nogen, der ved, hvor meget en rulle avispapir koster? Jeg har forsøgt at finde ud af det, men det eneste, jeg kan finde ud af ved at trevle websitet for Pressens Fællesindkøb igennem er, at det hjemtages fra Norge, Sverige og Finland med eget skib. Den slags lyder umiddelbart dyrt. Og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvor meget god webjournalistik man kunne få for den pris, som én rulle avispapir koster at hente hjem? Især med de priser som journalistik idag kan laves til nettet for. Er det overhovedet en relevant diskussion? Ja, det er det. For det er tid for at snakke mediestøtte. Regeringen har nu fået sin store rokade på plads, og en af de ting, de nu skal til at tage fat på er det kommende forlig for mediestøtten – eller statsstøtten til de trykte medier, som vi også retteligt kan kalde den. Ernst Poulsen har på sin blog en glimrende gennemgang af argumenterne for, hvorfor den måde, politikerne i dag (og ganske givet også i fremtiden) tildeler støtte på er den absolut mest forkerte. Hvordan man holder fast i, at en stor del af støtten per definition skal gå til papiret, fordi det er her medierne får den momsfritagelse, der gør, de i praksis kan operere for 80 kroner ud af 100 kroner omkostninger, hver gang alle andre må op med de fulde 100 kroner. Den slags er og bliver konkurrenceforvridende. Men det er sammen med det faktum, at det reelt kun er meget små dele af den samlede mediestøtte, der overhovedet er lagt i kakkelovnen til at kunne diskutere, biting i denne forbindelse. Det virkelig vigtige er, hvad det er, vi støtter – og hvordan vi krone for krone støtter mest effektivt. Jeg er så absolut fortaler for, at vi støtter indholdet – journalistikken. Dels fordi det er den, der for alvor er under pres i en medievirkelighed, hvor ikke ret mange kunder vil betale for noget som helst. Og dels fordi, det er her, vi får mest for pengene. Forestil dig, vi lavede en mediestøtte, der fokuserede på det enkelte journalistiske produkt helt uafhængigt af platform? Det ville muligvis blive et helvede at administrere, men det smukke ville være, at det dels ville gøre støtten fuldstændig fleksibel i forhold til den teknologiske udvikling, og dels ville det give mulighed for, at en underskov af meget dedikerede nichejournalister kunne springe frem – til gavn for os alle. Og sidst – men absolut ikke mindst – ville vi ikke fortsat rende rundt og forsøge at holde en dødssejler – de trykte aviser – flydende. Uanset hvad en rulle avispapir koster, tror jeg på, der vil kunne bedrives rigtig meget god webjournalistik for pengene.