030176.com : The Life of Mads Kristensen

Louise blev begravet i dag. Og det blev en rigtig smuk dag. En dag hvor det sidste indtryk er, at hun fik nøjagtigt det fantastisk flotte farvel, som jeg havde håbet, at vi kunne give hende. På forhånd havde jeg ventet dagen med stor spænding. Hvordan ville det være? Hvor mange mennesker ville komme? Hvor mange blomster ville der være? Ville jeg kunne holde det ud? Ikke at jeg var nervøs som sådan. Men anspændt, ja. Derfor var det super at komme til kirken og se alle de mennesker, der dukkede op. Omkring 125 deltog i den kirkelige handling, og det var alt fra familie og venner af os begge til kolleger, naboer og andre, som på en eller anden måde ville vise deres deltagelse. Selv Nyborgs borgmester, Jørn Terndrup, deltog. Og blomsterne. Aldrig i mit liv har jeg set så mange blomster. Helt utroligt bevægende. Og en kolossal energi - også til mig. En energi der gjorde, at jeg kunne levere min tale til hende uden at knække sammen. Og nøjagtigt med den ophøjethed og kærlighed, som jeg havde håbet. Det er jeg fantastisk stolt af. Efter en meget smuk gåtur efter rustvognen til kirkegården, og hvor menneskemængden strakte sig over mange meter - virkelig imponerende - sluttede vi af med et par timers gravøl på Hotel Nyborg Strand. Også her måtte der hives ekstra borde og stole ind for at få plads til alle. Et fantastisk luksusproblem på en dag, der virkelig viste én ting: Hvor meget Louise betød for os alle. Og hvor meget hun vil blive savnet.